OBS. Jeg regner med at nedlægge denne hjemmeside da den er ved at blive for dyr.

Og så bare bruge facebook.



Velkommen til min hjemmeside hvor du kan finde billeder af mine spændende katte og en masse information om racen og kattene. Du er også velkommen til at kontakte mig. Det bedste er at sende mig en mail: dusharasomali@gmail.com.

Efter aftale er du velkommen på besøg for at se kattene i virkeligheden.

 

Jeg har opdrættet Somali i mere end 35 år.

De første godt 20 år opdrættede jeg i Felis Danica under FIFe. Her er mit stamnavn, DUSHARA, blevet kendt og berømt med mange top vindende somalier.

Men som tiden gik fik jeg behov for nye udfordringer og fandt at netop den store, verdensomspændende katteorganisation TICA opfylder mine behov - ikke mindst udstillingsmæssigt. Så det er her jeg i dag udstiller og registrerer  og stambogsfører mine katte. Stadig under stamnavnet DUSHARA. Og stadig top vindende katte. Mine aby er registreret i CFA.

 

Gennem disse mange år har jeg lært racen at kende. Jeg har lært utroligt meget ved at leve med disse fantastiske katte og ved at opdrætte dem. Men også besøg hos mange andre opdrættere af somali og aby, deltagelse på udstillinger i hele verden har lært mig meget.

Jeg har både importeret og eksporteret disse skønne racer til og fra lande i hele verden.

Gennem mine mange års opdræt har jeg skabt et specielt look på mine katte sådan at de oftest kendes som DUSHARA uanset i hvilket land eller katteorganisation de måtte opholde sig.

Mange opdrættere har med stor success brugt mine katte til at lave et flot opdræt af Somali og et par arbejder også med abyssinier fra mit opdræt. Hvis du kigger bag i stamtavlen på mange somali over alt i verden vil du ofte finde en Dushara.

 

Og endnu flere kælekatsejere har oplevet mange skønne år med deres dejlige Dushara Somali/er.

 

I over 20 år har jeg også opdrættet abyssinier - her har jeg  forsøgt at gøre det samme som jeg er blevet kendt for med somalien. Jeg har dog tænkt mig at stoppe mit abyssinieropdræt fra i  2024 - det er simpelthen blevet for tidskrævende og dyrt at opdrætte to racer. . men for dem der gerne vil have en Dushara Abysssinier - så er der stadig gode muligheder - for her er skønne abyssiniervarianter/korthårssomali killinger der sælges til gode hjem og også voksne abyssinierkastrater med jævne mellemrum. Så til dem der gerne engang vil have en ny "Dushara Abyssinier" så skal der nok blive mulighed for dette en del år ud i fremtiden.

 

Jeg bor på Lolland - i en lille landsby. Her har jeg og min katteripartner to huse med haver og det hele er indrettet til kattenes brug og velvære. Vi er bare glade for at få lov til at leve med kattene :)) Selv om vores katte i langt de fleste tilfælde er vant til at komme i løbegård eller i vores kattesikrede have - så falder de fint til i andre typer hjem - f.eks lejlighed. Ja, faktisk flytter de fleste til lejlighed.

 

Der er nogen der tror man kan tjene penge på katteopdræt. Det er ikke min erfaring. Tværtimod kræver en så dyr hobby at man har et godt job og en sikker indtægt så der er råd til at betale for foder, kattegrus og dyrlægeregninger også når der ikke sælges killinger. Udgifterne overstiger langt indtægterne når man laver et seriøst opdræt.

 

Kontakt information:


Email: dusharasomali@gmail.com


Besøg os på Facebook: